Om os

Velkommen til SayJes ApS. Den første Danske Kommercielle Motorcykel hjemmeside oprettet første gang d. 22.10.1996
Det hele startede med SayJes Motorcykler i 1994 i private rammer. I 2003 startede vi forretningen under navnet SayJes Motor ApS og skiftede i 2006 navn til 2 Hjuls Centeret ApS. Domænet ejes og drives nu under SayJes ApS

Vi er meget stærke inden for El-cykler, hvor vi har en solid erfaring og repræsentere de førende mærker i Europa. Vi er certificeret e-bike center for Bosch, Gazelle, Victoria, Conway osv.

Vi lægger meget vægt på og ære i, at sælge det rigtige produkt til kunden. Vi lader hellere en kunde gå igen uden at købe noget, end at sælge noget forkert i forhold til kundens behov. Er der noget vi ikke har, skaffer vi det hjem, også selv om kunden måske er i tvivl og først vil se et givent produkt inden man beslutter sig. Vi tager aldrig udgangspunkt i det dyreste, men forsøger altid at finde det rigtige kompromis imellem behov, kvalitet og pris. Det mener vi er den rigtige og ærlige måde at sælge på, og det har igennem årene indkasseret mange flasker vin, blomster og chokolade fra glade kunder der kommer tilbage for at påskønne vores service.

I forretningen vil du møde Jeanette Olsen som er udlært hos Masi Motor i Holbæk, hvor hun var i 18 år. Hun ved alt om MC branchen og er meget kompetent inden for reservedele, udstyr og beklædning. Har været med i forretningen siden opstart 2003.

I værkstedet og butikken vil du møde Jes Uno Larsen, som har rodet med motorcykler i over 40 år. Er også udlært elektriker, og har været i Olieindustrien i 20 år, både som instrument tekniker, on og offshore, rådgiver, designer, vedligeholds leder på Statoil Raffinaderiet i Kalundborg, og som leder på Siri feltet i Nordsøen fra opstarten i 1998 frem til 2003 hvor vi startede forretningen her. Jes har haft selvstændig virksomhed inden for MC branchen siden 1994.

Vi roder også med Road-Racing. Man er altid velkommen til en “racer snak”. Jes har udgivet bogen “Fra Track-Day kører til Road Racing kører” en hjælpe guide til nybegyndere inden for banekørsel.

Sådan handler du hos os. 

For at foretage et køb hos os, skal du igennem 5 trin:

  1. Find den eller de varer du ønsker, og læg dem i indkøbskurven. Gå herefter til kassen.
  2. Indtast dine personlige oplysninger.
  3. Vælg forsendelses-/betalingsmåde.
  4. Godkend vores handelsbetingelser og persondatapolitik.
  5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden, og godkend købet.

10712918_1014485521945835_3